tirsdag den 24. november 2009

Ak ja, alle de undskyldninger...

Jeg arbejdede torsdag og fredag, var til bal lørdag og forsøgte at genoplive mig søndag. Mandag og tirsdag (i dag) arbejder jeg igen - så er det altså ikke meget tid, man har til at blogge.

Men således så vi ud, da vi kom hjem fra ballet lørdag nat kl. 3.
Fortryder sådan, at vi ikke nåede at tage billeder inden vi tog afsted, for vi så ualmindeligt hærgede ud dér midt om natten efter al den dans.

Den overflashede kjole: Coast
Heels: Christian Louboutin
Armbånd: Indiska









Stay tuned!

Isis

tirsdag den 17. november 2009

Fødselsdag + 50 læsere = konkurrence

Jeg havde fødselsdag i søndags. En vidunderlig én af slagsen.
Desværre skulle min kæreste og jeg til dansetræning, så jeg var nødt til at flytte min fødselsdagsbrunch til lørdagen forinden, hvilket jeg var lidt ked af, da jeg endnu går meget op i at have fødselsdag.

Jeg fik en masse dejlige gaver - deriblandt en kæmpe overraskelse af min kæreste, som havde arrangeret en flyvetur, hvor jeg kunne se et valgfrit afsnit af Sjælland fra luften. Det var fabuløst! Jeg valgte at se den by og landsby, hvor jeg voksede op. Det var sjovt at se barndomshjemmet og alle naboernes huse fra 1100 fod.
- Men det er altså også grunden til, at jeg ikke lige har fået opdateret.


(Stemningsbillede fra turen)

Jeg har lidt holdt afstand til blogkonkurrencer, men jeg har alligevel fået gravet noget frem, jeg ikke har brug for - og fik i den anledning lyst til at holde en lille fødselsdagskonkurrence.
Desuden har læser nr. 50 lige meldt sig på banen, hvilket fik mig til at gøre alvor af det.

Derfor udlover jeg første sæson af Desperate Housewives, spritny og plastikplomberet. Der er flere timers underholdning til de mørke og triste vinteraftener.



Du deltager meget simpelt:
Send mig en e-mail på ronaen@hotmail.com, hvor du kort beskriver, hvorfor du læser min blog (thi, det er mig en gåde, hvorfor der overhovedet er besøgende.).
Dertil skriver du dit navn og blogadresse.
OBS: Du kan kun deltage, hvis du er fast læser af bloggen.

Konkurrencen slutter på søndag, hvor jeg personligt vil udvælge den bedste mail.

Stay tuned!
Isis

mandag den 9. november 2009

Chaneltasker - hvordan får pøblen råd?

Chaneltasken. Drømmetasken, der efterstræbes af enhver fashionista med respekt for sig selv.

Vi ved imidlertid, at der er tale om en taske til mange tusinde kroner, hvorfor langt størstedelen af os - med SU, bundskat, arbejdsløshed - alt det jazz - ikke har udsigt til at kunne tilføje noget som helst med det velkendte CC-logo til vores garderobe.

However, efter jeg er flyttet til København, så ser jeg ikke andet end unge kvinder med Chaneltasker.
De helt almindelige af slagsen i jeans, uldjakker og flade støvler - og så lige med en luksuriøs, quilted taske over skulderen - og jeg spotter det med det samme, logoet.
Hvordan får de råd?

Jeg tror ikke på, at der kan være mange vintage Chaneltasker i omløb, som pt. nedarves fra velmenende mormødre til ellevilde semi-modeduller, så der må næsten være tale om faketasker fra tid til anden.
Ellers vil jeg i hvert fald meget gerne vide, hvordan i al verden de finder plads i budgettet til sådan en sag.

Nå. Alt det her whine er blot et udtryk for at jeg forfærdeligt gerne ville have sådan en taske selv... snart!



Stay tuned!
Isis

søndag den 1. november 2009

Indendørs sommer er det nye sort

Er jeg den eneste i Danmark, der holder af at fyre svinagtigt højt op for varmen og hoppe i sommerklunset for at frastøde enhver tilnærmede vintermørkedepression?

Det påvirker i hvert fald outfittet i dag.



Kjole: Velvet by Graham and Spencer
Armbånd: Indiska og Asos

Vores Internet her i hulen er røget helt, i øvrigt, så jeg kan kun komme på ved at nasse på visse fjerne naboers trådløse net, som ikke er sikkerhedsnøgle-beskyttet. Endnu. Til gengæld er forbindelsen latterligt dårlig, så jeg skal være heldig for at have internetadgang så længe at jeg kan nå at opdatere min blog. Anyway!

Stay tuned!
Isis

onsdag den 28. oktober 2009

Dagens klæder

Lyset her i den nye lejlighed er elendigt dagen lang på denne årstid, desværre, hvilket forårsager grumsede og udetaljerede billeder. Øv!

Derfor har jeg ikke været særlig ivrig efter at dele mine ting på det sidste.

I dag kombinerede jeg det dog med en nyindkøbt ting, en Karen Millen kjole med flæser og en spøjs guldplade-detalje foran. Den kommer ikke rigtig til sin ret her, men fin er den!

I selskab med overknees fra Pieces, da jeg ikke skal uden for en dør mere i dag.



Jeg arbejder på sagen, så jeg fortsat kan flashe, promise!


Stay tuned!
Isis

lørdag den 17. oktober 2009

TRESemme: review

For til en afveksling at dreje emnet her på bloggen over på noget andet end gallakjoler og ting jeg alligevel ikke har råd til, har jeg besluttet lige at lave en kort anbefaling af de i øjeblikket meget omtalte TRESemmeprodukter.

Jeg kom forbi en Fakta hvor de havde shampoo, balsam og hårspray og besluttede mig spontant (så ulig mig) at kaste mig ud i dem, siden jeg alligevel var ved at løbe tør for hårprodukter derhjemme.

Jeg købte E Vitaminversionen da mit hår er temmelig tørt og ødelagt af mange års vilde hårfarveeksperimenter og jeg må altså sige at jeg blev positivt overrasket.

Både shampoo og balsam har en behagelig duft som holder længe i håret.
Jeg har ofte været ærgerlig over faktum at parfumedufte og dets lignende ikke holder ret længe på mig. Jeg er ikke én af dem der dufter i flere timer efter at de har været i bad og bare går rundt og udstråler kronisk renhed. Jeg er bare kedelig og neutral (ingen skjult bitterhed her, overhovedet ikke).

However, mit hår dufter altså dejligt når jeg har brugt disse her TRESemme-fiduser. Desuden bliver mit hår umiddelbart dejlig fint og glat.
Jeg vender tilbage, når produkterne har fået lov at gøre mirakler i et par uger - men for nu så kudos til TRESemme for den gode duft!



Jeg er pt uden Internet meget af tiden da jeg så småt er ved at indvadere mandens lejlighed, hvor jeg endnu ikke har fundet en løsning på nettet, men jeg prøver at følge med på bloggen her! Endnu en gang 10.000 tak fordi I læser med.

Stay tuned!
Isis

onsdag den 30. september 2009

Migrænevrag og kjolepost no. 2183921

Har netop fået min kjole ind ad døren og som frygtet er den altså lidt for stor. Først og fremmest skal jeg finde en rigtig god stropløs bh med lidt fyld og dernæst en skrædder der måske kan tage den få cm ind i brystet, da den truer med at glide ned i den stropløse side, hvis jeg slapper alt for meget af i overkroppen. Det ville jeg så nødigt skulle ske.


Vil så nødig skulle til at finde en ny kjole i sidste øjeblik, men synes altså ikke den sidder særlig godt.
Det hjælper nok lidt når der kommer en knapt så slatten holdning og hæle på, men intet af dette fremkommer på billedet, da jeg har rendt med migræne hele formiddagen, så det magtede jeg ikke.





Jeg drager til kærestens kamre i København og er muligvis lidt stille de følgende dage. Regner til gengæld med at få shoppet! :)

Stay tuned!
Isis

tirsdag den 29. september 2009

At style min balkjole

Er utrolig svært. Jeg havde besluttet at gå gladiator/romersk/egyptisk/græsk med den, men det er som om jeg ikke rigtig kan få alting til at fungere.
Kan ikke finde en clutch som jeg bare synes fungerer til og jeg ved ikke om jeg finder det eksklusivt nok. Måske er det for fyldt. For meget. Jeg ved det ikke! Er det formelt nok til at jeg ikke falder igennem til det lille bal?

En masse guldarmbånd og måske også nogle i træ - og så gladiatorstiletterne. Det gode ved denne idé er, at jeg allerede ejer skoene og således bare skal skaffe armbånd og clutch. - Og så har det jo altid været min lille drøm at gå rigtig grecian goddess.


Men så var der jo den der fjerclutch jeg elskede. Og jeg elsker jo påfugle. Og måske er det bedre med farve? I så fald ville skoene blive min største udgift, sandsynligvis Manolo Blahnik eller Pura Lopez, og det generer mig måske lidt når man ikke kan se dem ordenligt for kjolen.


Begge dele er kastet hurtigt sammen fordi jeg simpelthen ikke kunne finde ud af, hvilken vej jeg skulle gå. Jeg burde måske bare vente til kjolen er kommet - og forhåbentlig passer.

Hvad synes I? Og har I forslag til clutch med videre så modtages det med kyspote!

Dette er i øvrigt mit blogindlæg nr. 100!

Stay tuned!
Isis

mandag den 28. september 2009

Ting der gerne måtte være mine snart

Hvis jeg havde penge. Mangler ting til at style min balkjole. Både sko, clutch og armbånd. Siden den er grecian goddess vil jeg gerne kombinere den med nogle gladiatoragtige stiletter og mere rå, roman/egyptisk tilbehør. Men det er bare så svært at finde heels der både er lave og lækre. Jeg bander lidt min kærestes lave (eller min egen høje) højde væk for tiden.

Jeg vil så gerne have en cropped læderjakke. En ting jeg bare aldrig har fået anskaffet mig. Og så faldt jeg over fjerclutchen og læderclutchen, som jeg synes er så fine.
Og vil stadig gerne have militærjakken fra Gina Tricot, men kan ikke rigtig retfærdiggøre at kaste penge efter to ikke-varme jakker her nu hvor det begynder at blive koldt.

Ih! Vil gerne have penge. Og et nyt job. Jeg hader at slide mig ihjel for småpenge, også selvom det er det dér 'bedre end ingenting'.
Tænk at have et arbejde der får én til at savne at være på SU.
Et arbejde som jeg er på vej afsted til nu. Ach verdammt!



Stay tuned!
Isis

lørdag den 26. september 2009

Min evindelige marching hovedpine

Mit første køb når jeg får "løn" bliver nok denne. Har ledt efter en marching band jacket i uendeligheder og efter den ikke så succesfulde Margit Brandt-version er jeg nu led og ked af at lede.
Jeg har været imod highstreetkædernes masseproduktion af den fashionable tendens og ville jo gerne gøre mig et rigtig godt vintagekøb af en ægte uniformsjakke. For det gør mig altså nostalgisk om dengang jeg spillede i en garde.

However, det volder mig store problemer, så jeg påtænker at investere i denne fra Gina Tricot, så snart der tikker lidt penge ind på min meget tomme konto.
Måske kunne man være lidt kreativ DIY med den så den ikke er så mainstreamagtig.
Det irriterer mig dog meget at guldkanterne på jakken er glimmer. Faktisk er det grunden til at jeg ikke købte den i forgårs, selvom den havde en ret god pasform, da jeg prøvede den på i butikken. Det passer slet ikke ind i looket, synes jeg.

Og kan ikke tillade mig at kaste selv sølle 400;- ud på et item jeg synes har irriterende elementer.

Hvorfor skal der også være glimmer på?




Stay tuned og se om jakken mon ikke alligevel ender i Isis garderobe.
Isis

fredag den 25. september 2009

Ballerinadag

Jeg var igen kravlet i mit elskede tylskørt og et par flats for at trave strøget tyndt indtil kæresten fik fri, så vi kunne tage til dansetræning med Soffie Dalsgaard - fint skal det være.
Jeg skal nok snart bidrage med nogle nye outfits, promise. Jeg trænger virkelig til mere tøj synes jeg.



I dag er jeg iført denimleggings, et strikket halstørklæde fra Gina Tricot, en kærestehoodie og en lang tanktop. Ikke så flashværdigt igen, men skal på arbejde om en times tid og gider ikke dresse op for det.

Stay tuned!
Isis

tirsdag den 22. september 2009

Det er for vildt!

Jeg fik en åbenbaring her til morgen. Jeg opdagede nemlig at jeg har nået 40 læsere. Fedt! Tusind tak til alle jer, der gider kigge med her.

Hermed stort flyvekram fra mig til jer!




Stay tuned!
Isis

onsdag den 16. september 2009

Maxikjole - fin nok til bal?

Så fik jeg købt min kjole fra Coast Couture, som jeg bloggede om for et par måneder siden.

Jeg skal jo til bal på Frederiksberg Slot og havde derfor en brug for en kjole til lejligheden - og havde derved en undskyldning for at købe den trods det at jeg absolut ingen penge har.

Men her er den jo. Jeg håber, den sidder pænt på mig.

Synes I, den er fin nok til festen? Jeg begynder at tvivle og måske tænke at den er for enkel og kedelig. Men jeg elsker jo Grecian Goddess looket. Jeg tænker lange, mørkebrune, store krøller og et minimum af smykker samt et par Manolo Blahnikstilletter - version ukendt indtil nu - hvis jeg kan finde et par som ikke er for høje (for min date er kun 3-4 cm højere end mig).


torsdag den 10. september 2009

Job eller ej - (impuls)shopping er en menneskeret

Skæbnen ville, at jeg skulle forbi Jette Friis' udsalg for at komme hjem. Og så kom jeg til at fejre at jeg ingen penge har.

Jeg vil anbefale folk at kigge forbi Strøget, hvis I alligevel er der i de kommende dage. Der er ganske mange lækre ting. Til en afveksling er det ikke kun taber-skoene der er sat ned.
Der var blandt andet nogle rigtig fine Gucci-inspirerede korte støvler med frynser. Dem glemte jeg dog at købe, da jeg kiggede videre.
Derudover var der Logo69 sko til 99,95;-.

Jeg kom imidlertid hjem med et par flade, knælange støvler i ruskind med frynser, efter ikke så succesfuldt at have erfaret at mine Asosstøvler er lige det højeste, når jeg skal følges med min kæreste.





De er fine, behagelige og så elsker jeg frynser.

Derudover et par bamsestøvler i strik som vil udgøre lækre hjemmehyggesko og et par flade, nude sandaler fra Dish, som jeg købte, fordi jeg længe har manglet sko, der kunne gå sammen med maxikjolen fra H&M.







Kom også forbi en Piecesafdeling, hvor de sorte flats røg med. Jeg har haft en svaghed for den slags siden jeg blev Martin Margiela-addict.




Det var sko nok for i dag, tror jeg.
Overspringshandlinger over and out, men...

Stay tuned!
Isis

onsdag den 2. september 2009

En syndig og sydefuld sensommereftermiddag

I dag har jeg dyrket intensiv jobsøgning. Jeg kan snart ikke holde ud af være ledig længere. Det tager stille og roligt livet af mig. Altså, endnu en sorgens dag i sort.






Stay tuned!
Isis

tirsdag den 1. september 2009

Næste køb: lange handsker

Jeg tror på, at de lange læderhandsker vender tilbage i år - og jeg har tænkt mig at få investeret i et par, da min vinterjakke er en kappe, som blotter mine underarme.

Jeg er forelsket i disse fra Topshop, som naturligvis er blevet udsolgt.

Derfor har jeg ledt efter et alternativ og overvejer nu disse i lammeskind fra Lukou.

Jeg vil også gerne have nogle kortere handsker og nogle i strik/lak/læder - måske disse fingerløse fra Friis & Co. Jeg er faktisk bare gået handskemode. Jeg, der ellers er dødupraktisk tøj-wise og som er vanvittigt dårlig til at få købt mindre accessories.




Stay tuned!
Isis

onsdag den 26. august 2009

Booties for fall

Er fundet. Hvis jeg bliver træt af dem laver jeg dem til et DIY-projekt om peeptoestøvler for det har jeg ønsket mig længe.


Asos - 700;-


Jeg har nogle lårlange læderstøvler fra Pleaser - mine 'nazibitch støvler'. Jeg påtænker at sælge dem. Har slet ikke brugt dem det sidste års tid, selvom jeg elsker dem.
Gaaammelt billede:




Stay tuned!
Isis

Cirkusprinsesse of the day

Skulle bare på posthuset og tulle rundt herhjemme. Kjolen ville jeg lave til en oneshoulder for at gøre den mere brugbar, men jeg har aldrig prøvet en stropløs kjole der sad så perfekt, så jeg er ved at trække lidt i land - plus at der sker så meget på kjolen i forvejen. Oh well. Jeg skal bare lige finde ud af at style den ordenligt.


Jeg ville ønske at jeg havde en ordentlig marching band - eller cropped læderjakke i sådanne situationer.

Og så skal jeg have anskaffet mig nogle lange læderhandsker. De ville være fine til.





Blondekjole: Vintage
Cropped jakke: Vero Moda
Wedges: H&M


Nu skal jeg finde mig noget cola at vågne op på.

Stay tuned!
Isis

torsdag den 20. august 2009

Ny salgsblog

I min grusomme pengenød har jeg lavet en salgsblog.

Vil du kigge forbi, og se om der er noget, du kan bruge?
Bloggen opdateres løbende. Jeg vil skrive her, når der kommer nye ting.

Du kan enten kontakte mig i kommentarfelterne - eller bedre endnu; på min e-mail - ronaen@hotmail.com, hvis du har spørgsmål eller bud.



Adressen er http://salgkat.blogspot.com/ og du finder den her.

Stay tuned - og hjælp mig med at skrabe penge sammen!
Isis

onsdag den 19. august 2009

Bangemis er gået under jorden

Jeg er virkelig ked af mine overordentlig ukonstruktive indlæg for tiden. Jeg egner mig måske ikke ret godt til at have en blog, men én nyhed har jeg da;
Der er en Spotkat-Salgsblog på vej. Jeg er virkelig i en pengenød, der ikke er til at overse, så jeg forsøger at skille mig af med noget nær alt hvad jeg ejer.


Jeg har temmelig ondt i munden, for jeg var til tandlæge i går for at få ordnet et gebommerligt hul i min hjørnetand.
Min tandlæge - en pragtfuld, mørkhåret kvinde med højrøde læber, markante briller og en dyb, russisk accent, sad og hyggede sig med at bore i min tand, da hun pludselig udbrød: "Shit!" - og sad lidt med opspærrede øjne.
Så fiksede hun videre og fortalte mig forsigtigt at jeg nok ville få ondt når bedøvelsen gik over, fordi de var kommet til at ramme mig i kinden.
Jo tak, jeg er lut og mundsår og tandpine i dag(!) - så jeg er gået undercover i træningsbukser og hoodie. Det er ikke flashværdigt, så her er i stedet mine tænder.

... Jeg vender tilbage med noget konstruktivt inden længe!




Stay tuned!
Isis

mandag den 17. august 2009

Hjemvendt fra det mørke

Så er jeg hjemme igen, uden så meget mere at berette end at jeg er vældigt forelsket og har fedtet hår.
Er der nogen der kan anbefale en rigtig god hårkur? Mit hår er simpelthen blevet direkte væmmeligt efter farvningen.

Nå - i dag:


Bukser: Zara
Tank: Gina Tricot
Cropped jakke: Vero Moda
Flats: H&M
Taske: Marc Jacobs


Håret må I også gerne se



Stay tuned!
Isis

onsdag den 12. august 2009

Isis undskylder på forhånd

At jeg drager afsted til det mørke inden for de næste få timer. Jeg ved ikke om jeg kan få internet derovre, så ved ikke om jeg får opdateret weekenden over.

Indtil da kan I få at vide, at når jeg får penge igen, så er mit højstprioriterede køb flade sko og enorme Egyptiskinspirerede guldhalskæder, hvilket jeg desværre er lidt sent ude med. - Det er jo efterår lige om lidt!
Oh well. Egypten går aldrig af mode!


(Ebay)

Stay tuned!
Isis

Jeg hader egentlig når folk lægger Youtubelinks op på deres blogs.

Og har indsigt nok til at vide at ingen gider se dem.

Men jeg er nødt til at dele dette med jer. Det er intet mindre end vidunderligt, synes jeg.

tirsdag den 11. august 2009

Isis, din blog mister værdi

Du flasher ikke en gang outfits mere.

Nej, men det er fordi, jeg ikke har kunne klatre ud af mit ballerinaskørt siden jeg fik det. Det er vidunderligt med sådan et prinsessetouch i hverdagen.

Jeg kan ikke finde et arbejde, så nu er jeg bare eventyrcirkusprinsesse på hobbyplan. Hvor kan jeg gå hen for at få penge for det?

Og så hader jeg i øvrigt mit nye hår. Folk siger at min alfe-agtighed er gået af mig. Så jeg touperer det og er vred i stilhed.



Stay tuned!
Isis

mandag den 10. august 2009

Andre Egyptogeeks derude?

Så vil jeg lige minde jer om, at der sendes Ægyptens Gåder på Dr1 igen i aften - i dag med temaet Kleopatra, som jeg er vanvittigt betaget af. Det bliver godt!

Husk at tune ind på Dr1 kl. 20:00!

Jeg sidder i øvrigt og prøver at overbevise mig selv om at det vil være vist at farve mit hår mørkt. Jeg er virkelig ængstelig og ubeslutsom - jeg, der plejede at være virkelig modig med mit hår. Øv!

Jeg har været blond virkelig længe. Jeg er bange for at jeg kommer til at kede mig med mørkt hår.



Stay tuned!
Isis

søndag den 9. august 2009

Coming up - pailletbukser

Ja, jeg er røget med på pailletbølgen. Jeg ejer en enkelt kjole i pailletter og er lidt på udkig efter en paillet-tank top, men ellers har jeg altså ikke noget. Så meget som jeg ikke kunne drømme om at iføre mig noget, bare fordi det var populært, så kan jeg altså godt blive irriterende smittet af tendenser på blogs rundt omkring.
Det er altid labert at blive inspireret, men irriterende, når man et eller andet sted begynder at opdage et mønster hos sig selv, der viser at flere og flere af de ting man går og sukker over, er nogle man har set spottet på 117 blogs. Det kan faktisk godt få mig til at ønske mig tingen mindre.
Og så er vi tilbage ved diskussionen om, hvor langt man vil gå, og hvor meget man vil ofre for at være unik. Jeg synes det er noget snobberi, når folk overhovedet ikke vil iklæde sig noget, som er populært rundt omkring. Men derfor kan jeg godt selv blive en smule irriteret, hvis jeg har fundet en ting, jeg synes er ganske fab, og alle lige pludselig har den. Dobbeltmorale er godt. Men morale burde nu en gang være bedre.

However, jeg så altså et par pailletbukser i Zara for mange måneder siden. Jeg prøvede dem ikke, for der var kø hele vejen igennem butikken og jeg gad egentlig ikke smide 450 kroner efter dem.
Jeg har dog haft dem on and off i mit hoved siden da og har ledt efter noget lignende. Jeg er ikke vild med pailletharemsbukserne, der er dukket op - og ej heller leggings, men jeg synes at slimfitmodellen er rigtig fin, så da jeg fandt Zarabukserne på Trendsales forleden, så måtte jeg altså lige have dem.
Jeg håber, de passer når de dukker op.
Er ikke rigtig sikker på hvad i alverden jeg skal style dem med endnu. Jeg har aldrig været buksepige, så det er ikke fordi min garderobe bugner med passende overdele.
Jeg tænker lidt over missionen og vender tilbage. Og så tænker jeg, at jeg måske nok burde indføre den dér ting med at style en ting på flere forskellige måder inden jeg bare køber den. I det mindste indtil jeg får en indtægt.

Lige nu er jeg yderst tømmermændspræget, så jeg vil runde af med et foreløbigt bukseflash.



Stay tuned!
Isis

onsdag den 5. august 2009

Når man taler om tyllen

Det bankede hårdt på døren. Jeg sprang op af sengen og hev et tæppe rundt om mig, hvorefter jeg styrtede op til hoveddøren og flåede den op, så postdamen, der allerede var på vej væk igen, snurrede rundt med et mindre spjæt. Og så fik jeg pakken. Langt om længe.

Jeg ved at det er længden der har fået mange til at returnere den, men jeg kan altså godt lide netop længden.
Den er ikke så stiv som jeg havde frygtet, men jeg går lige og overvejer om jeg nu også er sikker på at det er en keeper, så jeg kan pille mærket af.
Det tror jeg, det er.

Og nu vil jeg smutte i noget mere kedeligt, da jeg lige skal ned og købe hårfarve og prøve at tigge mig et job.

Jeg har ikke nogen af de toppe jeg beskrev tidligere, så her flashes nederdelen med en ganske almindelig tank fra Gina Tricot.
Hvad synes I? Keeper eller ej?





Stay tuned!
Isis

tirsdag den 4. august 2009

H&M tylnederdel

Mens vi venter på nederdelen, kan jeg da lige afsløre hvordan jeg planlægger at style sådan et tylhelvede. Jeg vil gerne finde en tube-agtig overdel i enten lamé eller pailetter - stropløs eller i tankform for en sjov kontrast. Jeg tror at den kan blive til mange lækre outfits ved en virkelig simpel styling.

Det er dog nok både første og sidste gang, jeg benytter H&Ms onlineservice, som jeg bedømmer som værende mindst lige så rodet som deres butikker.
Jeg kan simpelthen ikke begribe at det skal tage uger - og flere uger - at levere en pakke udelukkende bestående af ting, der stod til at være på lager - med udskydelser af leveringen, så jeg ikke nåede at have tingene, til jeg skulle bruge dem, selvom jeg kontaktede kundeservice, etc. etc.
Jeg er irriteret. Den nederdel har bare at have været kampen værd, når den endelig dukker op. Jeg -skal- elske den om det så bliver det sidste jeg gør!

Jeg håber bare ikke at tyllet er for stift og billigt at se på. Så må jeg returnere og finde noget bedre på ebay.

Nu vil jeg altså være ballerina.



Stay tuned!
Isis

mandag den 3. august 2009

H&M maxikjolen

Så fik jeg endelig den overhypede maxikjole fra H&M og synes den er rigtig fin. Måske er den lige det korteste og skulle muligvis have været en størrelse større - særligt grundet længden. Jeg er heller ikke helt sikker på, hvilke sko der kan bruges til, men den er fin og rar at have på.
Regner med at den skal bruges til upcoming grillfest og muligvis mine forældres sølvbryllup næste weekend. :)
Det er så første gang jeg har købt H&M i et år +.







Stay tuned!
Isis

torsdag den 30. juli 2009

Der står 21kr på min konto

Og jeg har ingen udsigt til indtægt. Hvis ikke jeg var så stædig burde jeg nok tage og bede om kontanthjælp, men i stedet søger jeg hidsigt videre efter et arbejde.

Skulle nogen kende nogen, der mangler nogen i Næstved-Vordingborgområdet, så sig endelig til! Jeg er ved at være desperat.

Jeg har sindssygt mange udgifter lige pt. og derudover nok at se til, så jeg har ikke rigtig fået opdateret her, hvilket jeg gerne vil undskylde meget for! Undskyld!

Nå. Jeg har tømmermænd i dag og er lidt udvasket i det.
Jeg håber jeg kan være både mere kreativ og aktiv fremover.



Kjole: Asos
Flats: H&M
Armbånd: Asos
Vest: Zara
Cropped jakke: Vero Moda

Stay tuned - please!
Isis

mandag den 20. juli 2009

I troed' jeg var død!

- Men jeg er skide sød!
(Glasvandtis - Premieren)


Og her har I mig så tilbage! Hjemvendt efter en fantastisk uge på børnelejr, som har fået mig til at føle mig som et menneske igen. Jeg er glad for første gang i mange, mange måneder.

Så; i et anfald af spontanitet kastede jeg mig her til morgen ud i min første H&M bestilling. Jeg handler aldrig i H&M, fordi jeg synes at deres butikker er uendeligt rodede, men så fik jeg nys om denne ekstremt Isisagtige nederdel og måtte alligevel tidligt op og på jagt. Maxikjolen som jeg har sukket lidt efter on/off røg efter for sjovs skyld.



Nederdelen var imidlertid kun tilbage i str. 36, så jeg håber den passer. Kender nogen noget til størrelsen på den?


Stay tuned!
Isis

onsdag den 8. juli 2009

Blogundskyldning og dagens tøj

Jeg er personlige grunde temmelig ked af det i dag - og det vil nok vare noget endnu, så jeg vil ikke være særlig blogaktiv det næste stykke tid. Jeg er dog ikke så tiltrukket af tanken om at uddybe mit privatliv per offentlig blog, så jeg lader den blive dér. Så ved I det.

Tilmed kan jeg ikke bruge mit sædvanlige tøj, fordi jeg skal pakke til en uge i overmorgen og ikke kan nå at vaske alt muligt inden da. Det gør at jeg er nødt til at tage farverige ting på, som jeg ikke plejer at bruge.




Kjole: Købte den i thaibod på et marked da jeg var 14
Bælte: Gina Tricot
Wedges: Bronx