fredag den 29. maj 2009

DIY-projekter

Jeg har to DIY-projekter, jeg gerne vil have ført ud i verden. Begge handler om kjoler, jeg ikke har råd til at kaste penge efter, og derfor vil prøve at udføre selv.

Kjole nummer et er den omtalte Asos Black Chiffon Petal Skirt Dress fra Black linjen. Den er i forvejen en "budgetvenlig" udgave af Preen Line kjolen, men hvis vi skal være ærlige, er en tanktop med chiffonkvaster til 700kr så en budgetvenlig deal for den almene SU-modtager? Ikke for mig. Derfor vil jeg forsøge at kreere min egen af slagsen meget mindre omkostningsfuldt. Jeg lægger gerne en tutorial op her, hvis det ønskes.
Jeg har lånt et billede fra Afashiontale.dk, fordi jeg faktisk synes at den fremstår langt mere flatterende her end på Asos' modelbillede. Desuden kan man bedre se kjolens detaljer. Jeg glæder mig til at komme i gang.



Mit andet projekt lægger i forlængelse af min seneste post, der røbede min store fascination af Egypterne og deres påklædning. Ligeledes elsker jeg græskinspirerede kjoler, og har således længe været pjattet med denne kjole af Eun Jeong. Min personlige opfattelse er jo, at de ikke kan være svære at lave, siden det jo bare er hvide kjoler med draperinger, så jeg vil give det et forsøg.
Kjolen koster nemlig $2,115.00 på Net-a-porter, hvilket er endnu mindre realistisk i forhold til min indkomst. Jeg ville ved Gud elske at have den i min garderobe, men for nu må jeg selv forsøge mig med en version. Jeg tror også gerne, jeg vil have en lavere hals på den, da jeg føler mig lidt utilpas med kjoler, der skærer over hals eller kraveben, siden det gør mig så fladbrystet.
Tutorial følger naturligvis også, hvis det requestes, jeg har bare ingen idé om, hvordan jeg skal gribe den an endnu.



Nu skal jeg lige have eksaminerne overstået og have købt stof - og så er jeg den, der er gået i gang.

Så stay tuned!
Isis

1 kommentar: