torsdag den 21. maj 2009

Bangemis

Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg lige skal straffes en ekstra gang for min overordenligt dårlige præstation til min eksamen igår, men i nat havde jeg et væmmeligt mareridt for første gang i lang tid.

Jeg drømte, at én eller anden retarderet mand i klovnekostume blev ved med at opsøge mig i det, jeg drømte var mit hus.
Det startede med, at jeg tog ham i at stå ude på min terasse og stikke ud efter og true nogle af mine dyr (som gik frit rundt udendørs) - vidst en kat - med en stor fejekost, og jeg reagerede ved at gå ud skælde ham voldsomt ud med et stort træbræt i hånden, og bede ham holde sig fra mine dyr. Jeg sagde at han godt kunne gå ud på vejen igen, men i stedet blev han ved med at gå ned i forhaven, istedet for ud af indkørslen.
Jeg har heldigvis glemt meget af drømmen nu, men jeg kan huske at der var mange gange, hvor jeg lagde mig til at sove i drømmen - og pludselig vågnede op ved, at han havde lagt sig ved siden af mig, med savl i mundvigen og, ja, retarderet mumlen.

Jeg flygtede fra ham hele tiden, og han blev ved med at følge efter mig. Jeg søgte ly hos min mormor, som var min genbo - klokken fem om morgenen, kun iført et badehåndklæde (hvilket i sig selv var meget grænseoverskridende)- fordi den ulækre klovn havde opsøgt mig i badet - og fordi jeg vidste, at hun altid står meget tidligt op.
Hun sagde at han også havde forsøgt at komme ind hos dem, og at han havde stikket sine lange sko ind under dørsprækken og kastet op på dørmåtten.

Så skete der nogle flere ting, som jeg ikke helt kan huske - jeg kom imidlertid i tøjet - og pludselig var der 10 klovner samlet ude foran mit hus, hvor de prøvede at bryde ind på alle tænkelige måder.
Min tanke var, at jeg ikke ville have at de gjorde noget ved dyrene, så jeg måtte slås med alle de ti klovner - og jeg tævede dem synder og sammen med kæppe og en stor plastik-fisk og jernrør og alle mulige underlige ting. Og så læssede jeg dem alle op på en trailer og kørte dem til politiet, fordi jeg ikke mente at de ville komme hurtigt nok, og jeg snakkede med politiet og fandt ud af at de allesammen var tidligere dømt for mord og grove voldtægter.

Jeg var meget bange hele drømmen igennem, især fordi jeg hader klovner og der var mange steder hvor min intimsfære blev brudt. Men jeg indså ikke helt, hvor latterligt det hele var, før jeg var vågnet.

Meget mærkeligt firma.

Jeg stod op i væmmelse og har været iført grim campinghabit hele dagen. Ikke noget, der tåler at blive flashet.




Tilgiv mig mit drama.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar