mandag den 29. juni 2009

Meget mærkeligt firma

Jeg skyndte mig at tænde computeren, så jeg ville være i stand til at nedskrive den underlige drøm., jeg lige er vågnet fra.

Jeg drømte, at jeg skulle til en sidste eksamen i idræt.
Der var tre dage til, men jeg blev ved med at lave overspringshandlinger, så dagene gik hurtigt.
Jeg tog op på skolen, hvor min veninde, Michela, skulle hjælpe mig med at forberede mig.
Eksamen gik ud på, at man trak et stykke papir med en masse forskellige firkanter i forskellige farver. Hver farve symboliserede en bevægelse, som til sidst udgjorde en serie. Udover det skulle jeg være i stand til at måle min puls.
En imaginær Jackie Chan-lignende klassekammerat hjalp mig med at lære dansetrinene.
Han spiste dog ret meget chokolade og baconchips undervejs, så pludselig forvandlede han sig til en ravn.
- Og da han havde været det i mere end tre timer (hvor han spiste baconchips), kunne han ikke forvandle sig tilbage. (Er der nogen her, der har læst Animorphs?)
Han var rigtig vred og fløj sin vej, og smed de baconchips, jeg havde givet ham med i en frysepose på asfalten, så de gik i stykker.
Senere skulle jeg til gynækolog – og hvis nogen har set afsnittet af Langt Fra Las Vegas, hvor Kim skal til den gamle, aseksuelle gynækolog, Gunnar Résen, og kommer til at nyse og hikke, så han tror, hun bliver opstemt af hans berøring – så var det nogenlunde samme scenarium, der udspillede sig. Bare mærkeligere.

Jeg tror nok, der var en big ending til sidst, inden jeg vågnede – og det havde noget at gøre med ænder.
Men (heldigvis?) har jeg glemt, hvad det præcis var.

Jeg drømmer bare sådan nogle sære ting for tiden. Jeg plejer dog ikke at have ting jeg har set eller læst med i drømmene.

Vi må se om jeg kommer på mere fashionable tanker senere.

Stay tuned!
Isis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar